Forældrekompetenceundersøgelser
KOPPF udfører forældrekompetenceundersøgelser for mange kommuner i tilfælde, hvor der er bekymring for, om børns trivsel og udvikling er truet. Undersøgelser bidrager til at kvalificere den kommunale beslutningsproces, og udgør således et vigtigt grundlag for de videre foranstaltninger i forhold til forældre og børn.
Undersøgelsen afdækker forældres ressourcer og vanskeligheder i forhold til at drage omsorg for deres barn/børn. Undersøgelsens resultater gennemgåes med forældrene og kommunen. Konklusionen giver kommunen mulighed for at træffe kvalificerede og målrettede beslutninger om, hvilken støtte forældrene har brug for i forhold til at kompensere for eventuelle vanskeligheder.
Før undersøgelse går i gang afklares undersøgelsens formål, omfang og indhold, samt tidsperspektiv for undersøgelsen og hvordan rapporten skal afleveres. Tidsrammen kan variere, idet den er afhængig af forældrenes ressourcer til at indgå i undersøgelsen og ligeledes i antallet af personer, der skal undersøges. Efter samråd med sagbehandler vurderes det, om der skal være to medarbejdere involveret blandt andet for at sikre, at observationerne sker på et så bredt og fagligt forsvarligt grundlag som muligt.
Forældrekompetenceundersøgelserne er baseret på samtaler i familien, samspils-observationer, diverse interviews, individuelle psykologiske undersøgelser. Vurderingen af behovet for individuelle psykologiske undersøgelser foretages på baggrund af en faglig vurdering og i samråd med sagsbehandleren.
Vi anslår tidsforbrug forud for opstart af undersøgelsen.
Forældrekompetenceundersøgelser tilbydes af Lise Risgård Thomsen